| Dato | 03.12.2026 |
| Start | 17:00 |
| Slut | 18:30 |
| Lokation | landsforeningen for PTSD ramte og pårørende, Esbjerg, Frivillighuset Vindrosen Exnersgade 4 6700 Esbjerg |
Dialogmøde for PTSD-ramte i Lokalforening Esbjerg
Lokalforening Esbjerg inviterer til et trygt og uformelt dialogmøde for mennesker, der lever med PTSD.
Formålet med mødet er at skabe et rum, hvor man kan møde andre, der kender til nogle af de udfordringer, PTSD kan føre med sig. Her er der plads til at dele erfaringer, tanker og oplevelser – men også til bare at lytte.
Vi tager udgangspunkt i deltagernes ønsker og behov, og samtalen kan blandt andet handle om hverdagen med PTSD, relationer, ensomhed, mødet med systemet, behandling eller de små ting, der kan gøre en forskel i hverdagen.
Der er ingen krav om, at man skal fortælle noget personligt. Du bestemmer selv, hvad du vil dele, og det er helt okay blot at lytte.
Mødet bygger på:
Respekt for hinandens forskellige erfaringer
Fortrolighed og tryghed
Ingen forventning om, at man skal præstere eller forklare sig
Plads til både alvor, håb og et godt grin
Et fællesskab, hvor man ikke behøver at stå alene
Vi håber at skabe et sted, hvor man kan komme, præcis som man er, og hvor det er muligt at finde genkendelse og fællesskab med andre.
Alle PTSD-ramte, og pårørende der har lyst til at deltage i dialogen eller blot være med, er velkomne.
| Type: |

