Informationer
Dato 23.06.2026
Start 13:00
Slut 15:00
Lokation Harreskoven
Kontaktperson Aktivitetsudvalget
Naturforløb 

Mærk naturen i både krop og sind

Kom med på et guided naturforløb i det grønne, og oplev den ro, energi og glæde, som naturen kan give. Naturforløbet strækker sig over tre sessioner henover sommeren og foregår i Hareskoven, Bøllemosen og Dyrehaven.
Igennem forløbet vil du blive guided af Anette som er naturterapeut, hun gør brug af skovbadning som naturterapiform. Vi vil via denne metode fordybe os ved at bruge sanserne til at forankre os i naturen. 
Under hver session starter vi ud med at hilse på hinanden og den smukke natur, der omgiver os. Vi vil derefter vandre i et langsomt tempo for at nyde skoven og komme ned i gear. Her vil du blive inviteret til at forbinde dig med naturen via forskellige sanseøvelser, der vil hjælpe dig med at finde ro og balance ved at fokusere på at være tilstede i nuet. 
Undervejs vil du få alenetid, hvor du kan opleve skoven i stilhed. Der vil være mulighed for at dele din oplevelse med de andre på turen, inden vi slutter af med en teceremoni, hvor vi takker hinanden og naturen. 
Forløbet byder på masser af naturoplevelser, nærvær, ro, lys og frisk luft. 

Effekt:
Forskning viser, at ophold i naturen hjælper med at genoprette vores mentale og fysiske balance. Naturen beroliger nervesystemet og dæmper kroppens alarmberedskab, hvilket reducerer stress og forbedrer din søvn. Samtidig styrker den immunforsvaret, øger din kreativitet og giver fornyet energi, velvære og glæde.

Praktisk information:
Der er plads til max 10 deltagere på forløbet, så tilmeld dig venligst kun, hvis du ved, at du kan deltage alle tre gange. 
Det foregår på 3 forskellige lokationer mere info i tilmeldingsmailen.


Vær opmærksom på at transportomkostninger til og fra turen ikke er inkluderet i forløbet.
Tag praktisk tøj med lange ærmer og lange bukser samt strømper og sko på, der passer til vejret, da vi går ca. 2-5 km pr. gang i skovområder.
Husk at tage noget at drikke med til dig selv og noget at ligge på f.eks. et liggeunderlag eller yogamåtte.
Du er meget velkommen til at skrive til kontakt.norrebro@lptsd.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil følges fra Nørreport station.

Datoer:
    1.session:
    Tirsdag d. 23. juni kl. 13.00 -15.00 i Hareskoven. Vi mødes på Hareskov station kl. 12.45 og går i samlet flok til Hareskoven.
    2. Session:
    Tirsdag d. 14. juli kl. 13.00 -15.00 i Bøllemosen. Vi mødes på Skodsborg station kl. 12.45 og går i samlet flok til Bøllemosen.
    3. Session:
    Tirsdag d. 18. august kl. 13.00 -15.00 i Dyrehaven. Vi mødes på Klampenborg station kl. 12.45 og går i samlet flok til               Dyrehaven.
Vi glæder os til at se dig i det grønne for at opleve naturen og sommeren sammen.